Hanne & Thomas – et hemmeligt bryllup

28.3.2015

Det perfekte sted til et hemmeligt bryllup – med gæster!

Hanne og Thomas havde inviteret den nærmeste familie med til Dragsholm Slot – som de gør hvert år. Dette år var det dog anderledes – de havde nemlig valgt at blive gift denne gang uden børnene vidste noget :)

Da jeg ankom var Hanne klar til at få lagt makeup efter de havde spist en god frokost med familien. Senere på dagen var der planlagt rundtur på Dragsholm Slot, som skulle starte – i slotskirken. Der var masser af hygge på værelset, og Thomas kom til slut ind og gjorde sig klar. Derefter var det afgang til slotskirken, hvor familien sad og ventede på det par, der ellers sjældent var forsinket.

Jeg listede mig ind, og fik placeret mig  så de ikke lige så mig. Dørene gik derefter op, og de kom op ad gulvet til en meget overrasket familie. Der var efterfølgende bryllupskage i den blå stue, mens der blev gjort klar til middag i den grønne stue.

Efter portrætfotograferingen og billeder af buketten, var der middag, hvor den nære familie blev fotograferet lidt under maden og under de taler, der pludselig skulle skrives. Der kom en solist og sang smukke kærlighedssange, så alle var rørt til tårer.

Det var et dejligt bryllup, som jeg er rigtig glad for, at jeg fik æren af. Dragsholm Slot har vidunderlige omgivelser og atmosfære. Jeg så dog ingen spøgelser, men man skal vist også sove der for at hun dukker op.

Makeupartist:
Kjole:
Smykker: Christinas Guld & Sølv
Sko:
Buket:

Smoking:
Smykker:
Sko:

Lokation: Dragsholm Slot
Buket:
Bryllupskage:
Sanger:
Musiker:

Ønsker I at booke mig til jeres bryllup?