Rosendahl Design Group lancerer i efteråret en ny serie af Bjørn Wiinblads produkter.
Der er flot dækket op, og der summer af travlhed. Det smukke hvide hus i Hørsholm, der er Rosendahl Design Groups hovedsæde er en nydelse at være i. I dag var det ekstra spændende, da huset gjorde klar til presse eventen i forbindelse med lancering af nye smukke produkter fra Bjørn Wiinblad. Der var inviteret mange til eventen, og de startede med brunch til dejlig musik. Jeg fik opgaven at fotografere til deres presse event.
Herefter var der lidt hyggesnak og fremvisning af de mange andre produkter, Rosendahl Design Group er en del af. Der blev taget masser af instagram billeder, som kunne udløse en præmie, så der var travlhed med hashtags og posts :)
En tur til Det blå Hus
Der var arrangeret en tur ud til Bjørn Wiinblads Blå Hus, hvor der var trakteret med champagne og chokolade samt en vindunderlig rundvisning. Det er et meget imponerende hus, som står helt som Bjørn Wiinblad boede.
Dagen sluttede af med en lille gave til gæsterne. Det var en skøn dag at fotografere, og jeg håber at få muligheden en anden gang.
Vil du vide mere om Rosendahl Design Group og deres smukke produkter, så kan du klikke på rosendahl.dk
Vil du se eller arrangere en rundvisning i Bjørn Wiinblads Blå hus kan du få mere at vide på bjornwiinblad.dk