Back-office.dk fik nye billeder

Back-office.dk fik nye billeder

Dorthe, som er bogholder, kontaktede mig for at få billeder til sin hjemmeside, Back-Office.dk og online tilstedeværelse. Hendes hjemmeside skulle redesignes, så hun kunne stå mere skarp og autentisk på sin side.

Hun skrev til mig: “Jeg går og overvejer om ikke det er en ide at få lavet nogen billeder til min virksomhed Backoffice, hvor jeg tilbyder regnskabsassistance og lignende.
Tanken er at jeg vil opdatere min hjemmeside back-office.dk (den trænger virkelig) og få gang i facebook, hvor jeg gerne vil sætte lidt mere fut i den personlige branding/profil.
Jeg forestiller mig nogen billeder, hvor jeg er i action fx holder foredrag, rådgiver, arbejder, udtænker løsninger o.lign. Håber du måske også har lidt ideer.
Lokation skal jo nok være sådan lidt kontoragtig. Det har jeg ikke rigtig her, men måske du har? Alternativt, kan jeg måske låne kontorlokaler/miljø i Holbæk eller er selvfølgelig åben for ideer til sted.”

Vi lånte lokalerne hos i-strategi, som også laver Dorthes hjemmeside, så det var jo nemt at gå til. Her var den plads, hun havde brug for.

Klik på billederne for at se en større version af dem.

Hendes hjemmeside er Back-Office.dk

Realdania i Reataurant Silo

Realdania i Reataurant Silo

I midten af november var jeg booket som fotograf i København. Realdania havde lavet aftale med mig om at dække deres debat i Restaurant Silo i Nordhavn.

På 17. etage er der bygget en restaurant ovenpå en gammel, men prisværdigt renoveret silo. Den huser eksklusive lejligheder i den helt dyre ende – i hvert fald i forhold til min pengepung :)

Der var flere spændende oplægsholdere, som alle kom med deres tanker omkring trenden i at flytte fra landområder og ind til hovedbyerne. Ikke hovedstaden men de større byer, som er i kraftig vækst.

Jeg kan ikke komme med en længere artikel omkring emnet, da jeg jo var på arbejde, og tænkte mere på min opgave end på at lytte. Derfor henviser jeg til Realdanias side og artikel her.

Dog kan jeg krydre mit lille indlæg med andre billeder derfra, for der var jo god tid under oplæggene til at fotografere udsigt, restaurant og lejlighed. Det vil da være synd, at de blot går i arkivskuffen.

 

Hotel Strandparken i Holbæk

Hotel Strandparken i Holbæk

Det flotte hotel ved Holbæk Fjord

Med fantastisk fjordkig ligger Hotel Strandparken svøbt i de store træers dyne lidt uden for centrum. Her er en smuk park, hvor man kan hygge og lege – man kan gå tur langs fjorden ind til Holbæk, eller man kan sidde på terrassen og nyde et glas vin mens man kigger ud over fjorden, der glitrende i solens sidste stråler, viser et flot syn over Tuse Næs på den anden side af fjorden.

Hotellet har fået en ansigtsløftning

Hotel Strandparken, der har eksisteret siden 1899, har gennem tiden fået flere tilbygninger i forhold til starten. Senest har hotellet gennem nyere tid fået en ansigtsløftning med hjælp fra blandt andre det lokale arkitektfirma Kullegaard. De har taget hensyn til det eksisterende design, og formået at løfte det gamle hotel op til nutidig niveau. Her er blevet dejligt lyst og lækkert med indbydende møblement. Det eksisterende træværk fik lov at blive – det er jo en del af hotellets sjæl og flotte arkitektur.

Hotellet er i dag drevet af Rene Tiim, og er en del af Vilcon kæden, der har flere hoteller at byde på.

I efteråret 2015 var jeg en tur indenfor for at lave friske billeder til Hotel Strandparkens markedsføringsmateriale, og her kan du se nogle af billederne. Besøg endelig hotellets egen hjemmeside, hvor du selvfølgelig kan booke plads til overnatning eller i deres selskabslokaler til din fest eller event. De vil sørge godt for dig :)

Billederne du ser her, har været en opgave for Hotel Strandparken. Har du brug for grafisk eller fotografisk assistance, er du velkommen til at kontakte mig her.

Afhængig af opgavens art kan jeg udføre den fra eget studie eller komme til dig. Lad mig endelig høre om din idé :)

Hotel Strandparken Hotel Strandparken bar Hotel Strandparken Loungen Hotel Strandparken restaurant Hotel Strandparken Loungen Hotel Strandparken gang Hotel Strandparken mødefaciliteter Hotel Strandparken indgang Hotel Strandparken udsigt Hotel Strandparken minibar Hotel Strandparken bar med flasker

Holbæk Auktion og Fest 2015

Holbæk Auktion og Fest 2015

Auktion og fest i Holbæk for 3. gang

På Elværket i Holbæk blev der afholdt en auktion. Det var 3. år i træk, og der kan kun siges, at det endnu en gang var en succes.

Heidi Larsen og Carsten Damgaard udgjorde duoen, der med sikre hænder styrede de mange donationer, som blev aktioneret, mens gæsterne fik fantastisk mad, fremstillet af Restaurant SuRi.

Underholdningen blev klaret af Stine og Martin samt DJ Rolf Rasmussen

Jeg kender ikke overskuddet endnu, men jeg er sikker på at både JCI’s projekt “Ferie for alle Børn” samt HB&I’s ungdomsafdeling er glade og tilfredse.

Nyd billederne, og glæd dig til næste år, hvor du selvfølgelig også kan deltage som gæst.

Har du en event undervejs, og mangler hjælp til dokumentationen af den, er du velkommen til at kontakte mig her.

Jeg er fleksibel omkring arbejdstiderne til events, og overholder aftalte leveringstider.

Bjørn Wiinblad presse event

Bjørn Wiinblad presse event

Rosendahl Design Group lancerer i efteråret en ny serie af Bjørn Wiinblads produkter.

Der er flot dækket op, og der summer af travlhed. Det smukke hvide hus i Hørsholm, der er Rosendahl Design Groups hovedsæde er en nydelse at være i. I dag var det ekstra spændende, da huset gjorde klar til presse eventen i forbindelse med lancering af nye smukke produkter fra Bjørn Wiinblad. Der var inviteret mange til eventen, og de startede med brunch til dejlig musik. Jeg fik opgaven at fotografere til deres presse event.

Opdækning til Wiinblad event

Herefter var der lidt hyggesnak og fremvisning af de mange andre produkter, Rosendahl Design Group er en del af. Der blev taget masser af instagram billeder, som kunne udløse en præmie, så der var travlhed med hashtags og posts :)

Musik og presseevent til Wiinblad lancering

Hashtags til Wiinblad presse event

Laila Versemann Photography_Rosendahl-Wiinblad_0034

Nye og gamle Bjørn Wiinblad produkter i skøn miks

Smukt foto med skøn stemning

Bussen er klar til at køre pressen til Bjørn Wiinblads hjem

En tur til Det blå Hus

Der var arrangeret en tur ud til Bjørn Wiinblads Blå Hus, hvor der var trakteret med champagne og chokolade samt en vindunderlig rundvisning. Det er et meget imponerende hus, som står helt som Bjørn Wiinblad boede.

Dagen sluttede af med en lille gave til gæsterne. Det var en skøn dag at fotografere, og jeg håber at få muligheden en anden gang.

Bjørn Wiinblads malepiger maler

En pose med overraskelser til alle gæsterne

Gode historier blev fortalt

Den fine have ved Bjørn Wiinblad Det blå Hus

Bjørn Wiinblads Det blå Hus

En træt pige

Vil du vide mere om Rosendahl Design Group og deres smukke produkter, så kan du klikke på rosendahl.dk
Vil du se eller arrangere en rundvisning i Bjørn Wiinblads Blå hus kan du få mere at vide på bjornwiinblad.dk