Mettes generationsbilleder

Mettes generationsbilleder

For mig er generationsbilleder vigtige. Vi har kun hinanden til låns gennem en tid. Ingen af os ved, hvor lang tiden er. Mette fik lavet generationsbilleder med sin datter og sin mor. Hun beskriver lige præcis det, jeg håber på at alle oplever, når de bliver fotograferet hos mig.

Som barn elskede jeg at bladre i min mors gamle fotoalbums. Side efter side med skønne billeder af mine oldeforældre, bedsteforældre, onkler og mostre. Alle i deres pæneste tøj hos fotografen, som de kun besøgte få gange i deres liv. Jo flere år, der gik, jo mere betød disse billeder noget for min mor- og for mig. For de var en del af den historie, som jeg selv kom fra.

De seneste år har vist mig, at vi skal sætte pris på dem vi har, mens vi har dem. At vi skal blive bedre til at fastholde minderne, så vi kan glædes over dem igen og igen. Derfor har det længe været et stort ønske for mig at kunne tilføje endnu et foto til albummet. Et med de to kvinder, der står mig allernærmest: min 17-årige datter, og min mor, der lige er fyldt 60 år, og selvfølgelig mig selv, der er lige midt i mellem. Vi er alle tre tæt knyttede, og jeg drømte om billeder, der virkelig viste den kærlighed, der er i mellem os og som samtidigt viste, hvem vi var.

Heldigvis var Laila lige den fotograf, der kunne hjælpe med at få mit ønske opfyldt.

Allerede inden vi trådte ind i hendes hyggelige studie i Holbæk, følte vi os velkomne. Vi havde på forhånd talt om tøj og farver, og Laila var meget behjælpelig i at vejlede til det helt rigtige look. Vi kom en lørdag formiddag og blev mødt af en åben dør og allerede i entreen spredte hyggen sig. Smukt og hyggeligt indrettet allerede i entreen, væggene dekoreret med billeder, der viste hvor alsidig en fotograf Laila er.

Mens hun satte udstyr op i det studiet, hyggesnakkede vi og fik serveret kaffe og frugt i de bløde stole. Vi var alle tre spændte og lidt nervøse, men Lailas varme og åbne væsen fik os til at slappe helt af.
Da det blev til at stille os foran kameraet guidede hun os med ro og sikkerhed og humor, så vi fik vist de allerbedste sider af os selv. Hun var i stand til at frembringe ægte smil og poserede os på en måde, så den kærlighed der er i mellem os kom frem på den smukkeste måde, samtidigt med, at vi alle kom til at se bedre ud end nogensinde før.

Hun vidste præcis hvad hun gjorde og det gjorde, at vi følte os helt trygge i Lailas hænder. Der blev grinet meget, snakket meget og knipset meget – det var så sjovt og hyggeligt og vi nød hvert minut!

De færdige billeder bragte virkelig tårerne frem. Vi var blæst helt bagover over det skønne billeder, hun havde taget. Hun havde virkeligt set os og fanget os så smukt.

Nu har vi billeder til vores familiealbum og til væggen. Billeder, som vi – og vores børn – vil skatte resten af livet.

Tak til Laila for en fantastisk oplevelse med varme, nærvær, ro og hygge – en oplevelse, som vi altid vil bære med os.

Mette Laurent Sadic

gruppebilleder
Rebekka
MetteAnette

Generationsbilleder er noget af det, der står mit hjerte nært. Derfor var jeg også rigtig glad, at de valgte mig til deres portrætserie.

Rebekka er datter af Mette, som er datter af Anette :) De kom i studiet en lørdag formiddag. Vi havde inden da gennemgået tøjstil og farvesammensætninger, da de gerne ville ende ud med generationsbillederne i farve. De kom og var i fantastisk humør, og helt med på at disse billeder skulle vise dem på smukkeste vis samt deres kærlighed til hinanden. Det blev en stor succes, og billederne taler vist for sig selv.

Jeg poserede dem i gruppe sammen alle tre. De var så smukke og glade, og jeg kunne føle det bånd, der er imellem dem. Det er SÅ fantastisk. Jeg lavede Mor-Datter portrætter af dem og selvfølgelig også enkeltvis. Vi havde en skøn session, og jeg er rigtig glad for tilbagemeldingen fra Mette, som har skrevet den skønne tilbagemelding over billederne.

Måske kunne det være en god gave idé til din familie :)

Pernilles gravid session

Pernilles gravid session

Pernille og Kristian har fået en gravid fotosession af Kristians mor. To dejlige, unge mennesker, der glæder sig rigtig meget til William er klar til at flytte ud af sin første lejlighed.
For at vise William, hvor meget de glædede sig til at hans fødselsdag, havde de taget bogstaver og små fine Adidas sko med, så der var slet ingen tvivl om, at der er en dreng, der er på vej :)

Vi fik lavet dejlige gravidbilleder med kun Pernille, som her er i uge 33 og skønne par billeder, som uden tvivl viser deres kærlighed til hinanden og deres forventningsfulde glæde over, snart at blive forældre.

Pernille var forbi Noblesse først og blive forkælet med en flot makeup. Håret havde Pernilles veninde stået for.

gruppe af gravis billederPernilles hår

Hvis du også ønsker dig en gravid fotosession, kan du læse mere om priser og booking lige her

Familiefotograf

Familiefotograf

Jeg er familiefotograf!

Børn og familier er velkomne hos mig. Uanset alder og hvordan I skal fotograferes – bare det er hyggeligt.

Børn kan både være sjove og meget udfordrende som fotograf. At få kontakten til et genert barn og fastholde øjeblikket, kan være sin sag som familiefotograf og børnefotograf.

Når først de har fået fornemmelsen af, hvor sjovt det kan være og hvor glade familien bliver for et smukt børnefoto, går det oftest som en leg. Som med voksne er det et spørgsmål om at kommunikere. Børn vil gerne tales til i deres højde. Som familiefotograf og børnefotograf er jeg ofte den, der fjoller rundt, men kan bestemt også være alvorlig, hvis det ønskes.

Hvis I mangler smukke børneportrætter og familieportrætter til gave eller væg, har jeg åbent udvalgte tider på både hverdage og i weekender.

Se priser på familiefotografering her
Se priser på børnefotografering her
Se priser på babyfotografering her

Når du har booket en tid til jeres familie fotosession, modtager du en mail med gode råd omkring jeres tøjvalg.
Du kan også læse mere her omkring forberedelser og fif til fotosessionen.

Som jeres nye eller gentagende familiefotograf og børnefotograf glæder jeg mig til at få besøg af jer.

Kig selv med herunder og se andre familier og børn. Jeg glæder mig til at være jeres familiefotograf.

Der er også en deLuxe Familiesession, hvor mor og pigerne kommer tidligere, og bliver fotograferet sammen og hver for sig. Derefter kommer far og drenge, og der tages mange forskellige familiebilleder. Slutteligt er der også tid til lækre par-billeder af far og mor alene, mens børnene hygger foran tv’et.