Mors Dag

Mors Dag

Det er ved at være Mors Dag. Dagen, hvor kvinderne i vores liv vil være i centrum.

Hun skal fejres for det vidunderlige menneske hun er. Hun har altid været der for én, og vil altid være der…

Min mor betyder rigtig meget for mig, hun og far lærte mig så meget i mine barndomsår, at jeg var klar til at erobre verden, da jeg var fyldt 17 år. Så flyttede jeg hjemmefra og vingerne har båret mig lige siden. Der har selvfølgelig været tider, hvor mor var god at have i nærheden, så cyklede jeg de 20 kilometer hjem og hyggede, og blev så oftest kørt tilbage til mit hjem, fordi det var blevet mørkt, og det føltes langt den anden vej :)

Min mor har været influent på mange af mine beslutninger gennem tiden. Hun har lært mig at tro på – og være tro mod mig selv – stå på egne ben. Hun er der i gode og dårlige tider – hele tiden klar til modtagelse – og alligevel føler jeg altid at vi ikke ser hinanden nok. Sidst hun var her på Sjælland med far for at besøg mig og min vidunderlige familie, lokkede jeg hende til at blive fotograferet. Jeg har aldrig haft et billede af min mor – udover måske et fra hendes skoletid foran skrivepulten samt et enkelt i hendes unge dage på en trappe, men det var før jeg blev født. Hvor var hun smuk – også dengang.

En Gaveide til Mors Dag kan være en fotosession

Nogen gange tænker man, at det kan man da altid lige få gjort, eller “jeg ser ikke godt ud på billeder”. Nogen nåede det ikke, og som søn eller datter sidder du måske med billedet fra skrivepulten som eneste minde. Hvis det er sket for dig, har du mulighed for, at det samme ikke vil ske for dine børn. Det er vigtigt at være på et smukt billede.

I dag er jeg selv mor, og håber da også at jeg skal fejres af mine sønner på søndag. Vi skal i hvert fald fejre både min mor og min svigermor. Uden dem – ingen os ;)

Måske mangler du en gave til din mor, en gave til dig som mor fra dine børn, eller en gave fordi du vil give kvinden i dit liv en fotosession med smukke portrætfotos.

Jeg vil elske at fotografere dig, og du må altid tage en ekstra med til samme session – uden det koster ekstra. Hvis du i maj måned booker din fotosession får du lagt en smuk makeup før din fotosession :)

Judiths nye profilbilleder

Judiths nye profilbilleder

Judith havde brug for nye profilbilleder

Judith har fået taget profilbilleder af mig, og hun har været sød at skrive om sin fotosession. Judith søger en læreplads som mediegrafiker i Aars og omegn. For at hendes side skulle stå så professionelt som muligt, valgte hun at få taget friske og professionelle profilbilleder.

Her kan du se de profilbilleder, hun valgte

Judiths profilbilleder

Jeg valgte Laila Versemann som fotograf da jeg for nylig skulle have lavet nye profilbilleder.

Mine nye profilbilleder skulle være af høj kvalitet, da jeg skal bruge dem professionelt. Forud for mit valg af fotograf havde jeg set flere fotografers portfolio, og det var derfor ikke svært at vælge Laila Versemann.

Under hele fotograferingen var Laila fokuseret på at jeg skulle føle mig godt tilpas, og hun forklarede samtidig om hendes idéer til opstillinger, der ville passe bedst til den type billeder jeg ønskede mig. Laila Versemann tager billeder med sjæl, fordi hun formår at skabe et rum af tryghed, hvor man kan slappe af.

Jeg vil anbefale Laila Versemann Photography til dig der ønsker unikke billeder i høj kvalitet, uanset hvilken kategori af billeder du ønsker dig.

Judith H. Jensen, Aars.

Det er altid skønt, når andre synes om det, jeg laver, og jeg takker mange gange Judith for sin tilbagemelding.

Vil du også have friske og flotte profilbilleder?

Kontakt mig på telefon 29915449 så finder vi ud af noget sammen.

Planlægning før din fotosession

Når du skal have lavet smukke portrætbilleder, er der fem områder, hvor blot lidt forberedelse kan gøre en stor forskel.

Forsømmer du dem, kan et ellers perfekt foto ende op med distraherende elementer, der tager fokus væk, fra hvor det skal være (dine smukke øjne, selvfølgelig). De fem områder er: Ansigt, hår, hænder, hud og tøj. At du skal drikke masser af vand behøver jeg ikke at minde dig om, vel ;)

Ugen før din session (eller før, hvis du har reserveret i god tid) er det tid til planlægning. Du  bør beslutte dit tøjvalg, så der ikke går panik i dig dagen før, og du skal vælge hvilke forskønnende skridt du vil tage samt planlægge de aftaler (også hvis de er med dig selv).

Husk, at de efterfølgende tips er for at hjælpe dig med at tænke på ideer til at forberede din fotosession, men er absolut ikke nødvendige, eller endog nødvendige for alle. Du kan vælge, hvad der passer ind i dit budget, livsstil og aktuelle udseende, og arbejde videre derfra :)

Vand er altså vigtigt at drikke. Der er næsten ikke noget, der kan gøre huden mere træt at se på og give dig mørke rander under øjnene, som mangel på vand. Ikke kun ansigtet men hele kroppen tørrer ud og giver din smukke hud små rynker. Dette skriver jeg også til mig selv, da jeg ønsker at blive bedre til selv at huske det.


Ansigt

Tjek dine tænder. Hvis det alligevel er tid til en tandrensning, er det et godt tidspunkt nu.

Ikke presse eller trykke. En bums er meget let at dække med makeup, men skorper, sår og skællende pletter er mere besværlige. Stop så hurtigt som muligt med at trykke på din hud. Hvis du er ligesom mig, der piller og klemmer ved hver ujævnhed og antydning af noget i dit ansigt, er det tid til at tænke i andre baner. Stop med at undersøge dit ansigt tættere end en halv meter fra et spejl. Hvis du piller uden at tænke over det, mens du laver noget andet, så prøv at tage plastre på fingerspidserne. Gå efter nogle med frække print, som Barbie eller Hello Kitty :)

Exfolier. Brug en ansigt skrub maks. 1 gang om ugen og en god tør vaskeklud de andre dage med et par dages mellemrum. Husk ikke at exfoliere et par dage før din fotosession, da huden skal have tid til at regenerere.

Få en ansigtsbehandling. Hvis du vil gå hele vejen i din glamoursession, skal du helst have fået din ansigtsbehandling en uge før din fotosession. Da ansigtsbehandlinger har tendens til at forårsage rødme, vil en uge som regel være tilstrækkelig tid til at regenerere.

Hvis man er på budget, er en ansigtsbehandling med en hjemmelavet ansigtsmaske altid et sjovt alternativ til en aften i byen. Inviter din veninde på the og maske, eller kast dig over en lækker bog og nyd en afslappende aften. Gentag om nødvendigt.

Voks dine øjenbryn. Hvis du beslutter dig for at få dine bryn vokset, skal du sørge for at planlægge behandlingen i mindst et par dage før din fotosession. Et øjenbryn touch op derhjemme kunne ske en dag eller to før din session – ikke samme dag!


Hår

Tjek dine hårrødder. Hvis du farver dit hår, er en farvning af din udvoksning tre dage før din fotosession en god idé. Det vil give det mest naturlige look frem for at du kommer direkte fra frisøren, og hovedbunden måske også har fået lidt farve.

Få håret trimmet. Pænt, sundt hår er ungdommelig og levende. Hvis det har været et stykke tid siden din sidste klipning, kan selv en let klipning af spidserne gøre en verden til forskel.

Hårpleje/hårkur. Din salon tilbyder sikkert en professionel behandling, eller du kan bruge din favorit balsam eller protein hårkur derhjemme. Sammen med din hjememlavede ansigtmaske. Vikl dit hoved ind i bedste turban-stil. Sammen med din veninde eller din bog. Dit valg.


Hænder

Få en manicure. Mens du er ved det, måske pedicure. Hvis du er vant til at få manicure, kan du booke mani/pedi dagen før din fotosession.

Har du smukke naturlige negle, kan du bruge en klar lak. Bløde, neutrale farver fungerer godt for fingerspidserne. Tæerne kan bedre klar alle farver. (Tænk dit tøjvalg igennem, og sørg for at vælge en farve, der vil komplimentere det.)

Rens din vielsesring og andre smykker. Du kan ved hjælp af en tandbørste og tandpasta klare en dagliglig rengøring af dit bling, men de fleste professionelle guldsmede har rengøringsmidler, der gør at det glitrer som den dag den blev købt eller modtaget. Måske har din guldsmed en god aftale om rensning af smykker købt hos dem….

Hvis det er lang tid siden din sidste pro rengøring, er det måske tid til et tjek. Hvis der er nogen løse sten i dine smykker, kan de blive rystet løs, så det kan være en god idé at afsætte et par dage i tilfælde af at guldsmeden har brug for at justere på noget.

Allerbedst er det at det er renset dagen før din session. Enten pro, eller med tandbørstemetoden. Eller du kan vælge ikke at bruge det mellem rengøring og sessionen. Men lad det ikke blive hjemme!

Også ham! Hvis du har din mand til din session, er det lige så vigtigt at hans negle er pæne og ringen er ren. Bonuspoint hvis du kan få ham med på aftalen med ansigtsmasken.


Huden

Exfolier. Hvis du bruger en god bodyscrub, er det en god idé at give huden et par dages pause imellem. Det er også bedst at du ikke har scrubbet huden et par dage før din session. Har du ikke en scrub, kan man faktisk bruge en hamp handske eller kaffegrums med lidt mandelolie eller kokosolie. Husk at vaske dig godt bagefter, da du godt kan dufte af kaffen.

Voks eller barbering. Hvis du bruger voks, så giv dig selv et par dage til at regenerere før din session. Barbering kan gøres aftenen før. Vær sikker på at få dine ben og armhuler med, og hvis du vil være iført badetøj eller lingeri, husk også bikini-området.

Spray Tan. Hvis du normalt har en falsk solbrændthed, bør du vælge din spray tan et par dage før din session. Hvis jeg kunne vælge og guide dig, skulle du springe solcenter over og glædes over din indre sunde bleghed.

Creme eller bodylotion er en god kilde til at fugte huden udefra. Især når du skal fotograferes er det vigtigt at huden ser sund og mæt ud. Det er meget svært at give glans og glød til noget, der ikke er. Når du er i gang, så giv skuldre, albuer, håndled og knæ en ekstra omgang. Det vil du blive glad for.

Husk, at mens Photoshop kan skjule en mangfoldighed af synder, vil du elske at vide, at dine portrætbilleder har fanget dit mest perfekte dig. Der nogle ting, som ingen forberedelser kan ændre, (og måske vil du heller ikke ønske det). Et par eksempler er modermærker eller ar. Nogle mennesker føler, at disse mærker er en del af, hvem vi er, mens andre hellere vil have dem “photoshopped” væk. Hvilken er den rigtige? Den løsning, du ønsker. Det er dit ansigt, din krop, dine fotos.


Tøj

Medbring 5-6 outfits. Dine portrætter bør være en afspejling af dig, bare mere dressed-up i dag. Vælg tøj, du elsker. Tænk på de særlige stykker du måske ikke bærer så tit, fordi de er upraktiske til hverdags brug, eller den sikre bluse du altid bærer, når du går ud.

Noget mørkt. Medbring mindst ét mørkt tøjsæt eller top. Sort, Navy eller Charcoal virker bedst her.

Noget lyst. Tænk lidt engleagtigt. Blødt, florlet, måske endda lagdelt og rent. Det behøver ikke at være hvid, det kan være creme, nude, lys rosa/pudder – uanset hvad.

Noget sjovt/funky/specielt. Dette tøjvalg er din chance for virkelig at vise din personlige stil. Hvis du er mere konservativ i din tøjsmag, kan du selvfølgelig vælge en anden sammensætning. Måske struktureret, elegant, eller formel. Du kan som sagt sammensætte det, så det passer til dig. Jeg har selv flere sider i mig.

Noget sexet. Dette er helt op til dig. Du kan springe det over, og det er helt ok. Men hvis du gerne vil, kan du være sexet i en rygløs formel kjole eller mere åbenlys sexet i en smuk pinup-badedragt. Smukke lingerifotos er flotte og styrker dit selvværd.

Overvej halsudskæringer. Jeg elsker at være i stand til at se dit kraveben, så bådudskæring, dyb rund hals-, firkantet hals-, dyb v- og bred skulderudskæring er mine favorit halsudskæringer. Uanset hvad du vælger, så prøv at gøre det mere interessant end den grundlæggende T-shirt halsudskæring. Hvis du elsker rullekrave, go for it! Tag det med, du føler for. En blanding af forskellige halsudskæringer vil dog tilføje variation til dine billeder.

Tænk på stofmaterialet. En overdådig eller markant tekstur kan være et flot element til dine billeder.

Undgå print. Mønstre og print på tøj er distraherende. Jeg vil have folk til at se på dig, når de ser dit portræt, og selv det mest enkle mønster eller print vil stjæle opmærksomheden. Tjek billedet ovenfor for et eksempel. Jeg vil vædde en af e første ting du bemærket om det var hendes t-shirt. Det er en smuk bluse, og hun har også smukke øjne – men de kæmper lidt om din opmærksomhed.

Tilpasset din form. Tøj, der viser din form dur bedst til fotografier. Glem den bølgende top, du kan gemme dig i, eller noget med puf eller flagermusærmer. Mens tøjet kan være smigrende i person, vil det ikke være slankende i kameraet. Dette gælder for enhver kropstype. Vælg tøj, der vil omfavne dine kurver, især din talje, hofter, arme og bryst.

Glem sko. Medmindre du har et helt specielt par, du vil dø for at blive fotograferet i, er der ingen grund til at bekymre sig om de sko, du vil bære. De fleste billeder vil ikke vise dine fødder, og hvis nogle gør det, vil bare fødder tilføje en naturlig detalje til dine portrætter.


Tilbehør

Tag gerne forskelligt og andre rekvisitter med, som du føler kan gøre dit billede bedre. Noget der har en betydning for dig. Kig bagerst i dit skab, der kan sagtens ligge sjove ting, som kan sammensættes til et flot billede. Det kan være et flot tørklæde, tørrede eller kunstige blomster, fjer, slør fra din brudekjole, arvetøj fra din mor eller bedstemødre. Tilbehøret kan være både nyt, smart, vintage, boheme, glamourøst, sporty eller noget med kant. Det er helt op til dig.


På dagen tjekliste

  • Sørg for at være i løstsiddende tøj, så der ikke er mærker på huden, når du skal have dine smukke sæt tøj på.
  • Hvis der skal fotograferes i badetøj eller lingeri, er det vigtigt, at du ikke ankommer med for stramme bh-stroppe eller trusser. Hvis muligt, så “glem” at tage det på fra morgenstunden og hele dagen frem til din session.
  • Rent ansigt (vask og anvend din sædvanlige fugtighedscreme).
  • Rent, tørt hår uden stylingprodukter.
  • Behageligt tøj (til at sidde i, mens du bliver stylet).
  • 5-6 tilpassede sæt tøj til at skifte med under sessionen.
  • Smukke negle (neutral fingre, eventuelt malede tæer).
  • Renset vielsesring og andre smykker.
  • Tjek op på bryn.
  • Husk din læbestift, pudder og en concealer, så du kan blive frisket op i løbet af sessionen.

Er der ting, du ønsker uddybet eller du tænker at jeg har glemt, er du velkommen til at skrive det i kommentaren her nedenunder. Jeg vil så lægge det ind i teksten. Jeg håber du får en fantastisk fotosession med en fotograf, der kan fange din skønhed på smukkeste vis.

På kursus i plakatfremstilling

I dag er jeg helt vild af glæde. Jeg har vundet en stor præmie på et kursus i Aalborg. Jeg har endnu en gang været på Media College i Aalborg. Et fantastisk sted, når man har brug for at få viden om det nyeste i de grafiske programmer. Underviserne på Media College er mega kompetente og man kan mærke at de virkelig vil lære fra sig. Fem ud af fem stjerner fra mig :)

Undervisningen er gevinst i sig selv, og når man som jeg er fagudlært kan man komme på et kursus for næsten ingen penge gennem sin a-kasse og AMU. Det synes jeg du skal tjekke ud, hvis du har muligheden.

Jeg var på et helt nyt kursus i Photoshop med temaet “Hollywood poster og kreative effekter”. Underviseren havde fået et års abonnement til Adobe CC, som kunne vindes. Der blev undervist i at bruge de fedeste effekter, så man kunne skabe masser af blikfang på sin plakat. Alle kursisterne på holdet kunne deltage i konkurrencen.

Jeg følte næsten at der skulle laves en drejebog. Ideen kom jo ikke helt af sig selv. Vi fik lov at bruge billeder fra Colourbox til at krydre posteren med, og så skulle der bruges al min erfaring i fritlægning, retouchering og alt andet, jeg elsker i Photoshop, og til sidst var jeg godt tilfreds. Og jeg vandt….

Min fine plakat

Jeg kan vist ikke skjule at jeg er en glad vinder med et trykt eksemplar af min plakat. Stooort :)

Underviserens ord var: Opgaven hed “Skab en Hollywood Poster” – Og vinderen er Laila Versemann og hendes flotte “Road Diva – Beauty Queen On Wheels” plakat.

Hans begrundelse: “Samlet set er plakaten velafbalanceret. Farverne er afstemte og underbygger de føelser der er sat i spil af teksten. Plakaten bærer tydelige præg af den undervisning som er fundet sted hos Media College Aalborg. Fritligning/udmaskning er rene og flotte. Brush effekter er brugt i behagelig og afballanceret mængder.”

Jeg er mega glad og taknemmelig.