Kursus i online marketing manager

Kursus i online marketing manager

I denne og næste uge er jeg i Aalborg for at blive klogere på, hvad der rører sig på de sociale medier og tilsvarende platforme. Jeg har længe haft konti diverse steder som Instagram, Pinterest, Facebook, Google+, Linkedin og Twitter. Det havde alle andre, så det måtte jeg også hellere. Jeg har blot aldrig være særlig aktiv på nogen af dem, for det har altid føltes tidskrævende at lære det hele af sig selv.

Efteruddannelse i online marketing manager

 i Aalborg har nu et AMU kursus, hvor man kommer godt i gang med brugen af platformene, med to fantastiske undervisere der selv dagligt har fingrene godt nede i dejen :) Dorthe Stricker fra New Media Mob har godt fat i de sociale medier, og Carsten Guldborg Nielsen fra webshoppen Hjem&Stil taler omkring SEO-delen og det mere tekniske (nørdede ;) ). Allerede nu – tre dage inde i kurset – har jeg meget større viden, og føler mig bedre klædt på til at give mine skæve vinkler en plads på bloggen og andre steder.

Klar til at klæde bloggen og dig på

Skarpt udstyret med mac, iPhone, kaffekop og knas, er jeg klar til at give den mere gas fremover. Håber du har lyst til at byde med på, hvad du kunne tænke dig at høre/vide mere om i min fotografiske verden. Jeg vil glæde mig til at give dig mine ord og tanker :)

På kursus i plakatfremstilling

I dag er jeg helt vild af glæde. Jeg har vundet en stor præmie på et kursus i Aalborg. Jeg har endnu en gang været på Media College i Aalborg. Et fantastisk sted, når man har brug for at få viden om det nyeste i de grafiske programmer. Underviserne på Media College er mega kompetente og man kan mærke at de virkelig vil lære fra sig. Fem ud af fem stjerner fra mig :)

Undervisningen er gevinst i sig selv, og når man som jeg er fagudlært kan man komme på et kursus for næsten ingen penge gennem sin a-kasse og AMU. Det synes jeg du skal tjekke ud, hvis du har muligheden.

Jeg var på et helt nyt kursus i Photoshop med temaet “Hollywood poster og kreative effekter”. Underviseren havde fået et års abonnement til Adobe CC, som kunne vindes. Der blev undervist i at bruge de fedeste effekter, så man kunne skabe masser af blikfang på sin plakat. Alle kursisterne på holdet kunne deltage i konkurrencen.

Jeg følte næsten at der skulle laves en drejebog. Ideen kom jo ikke helt af sig selv. Vi fik lov at bruge billeder fra Colourbox til at krydre posteren med, og så skulle der bruges al min erfaring i fritlægning, retouchering og alt andet, jeg elsker i Photoshop, og til sidst var jeg godt tilfreds. Og jeg vandt….

Min fine plakat

Jeg kan vist ikke skjule at jeg er en glad vinder med et trykt eksemplar af min plakat. Stooort :)

Underviserens ord var: Opgaven hed “Skab en Hollywood Poster” – Og vinderen er Laila Versemann og hendes flotte “Road Diva – Beauty Queen On Wheels” plakat.

Hans begrundelse: “Samlet set er plakaten velafbalanceret. Farverne er afstemte og underbygger de føelser der er sat i spil af teksten. Plakaten bærer tydelige præg af den undervisning som er fundet sted hos Media College Aalborg. Fritligning/udmaskning er rene og flotte. Brush effekter er brugt i behagelig og afballanceret mængder.”

Jeg er mega glad og taknemmelig.

Du kan ikke kopiere siden. Kom forbi i stedet for, lige så ofte du har lyst.