Uha, en fotokonkurrence med temaet “ensomhed” trækker hurtigt et koldt gys ned over mig. Det må ikke være sjovt at være det!
I dag er der mange, der har knyttet bånd gennem de sociale medier. Hvor mange af dem kender faktisk den anden, som modtager de forskellige updates man lægger op. Hvor oprigtig er man derude? Fordi man har en kæmpe vennekreds på facebook, Instagram, twitter og så videre, betyder jo ikke at man også er det i “det virkelige liv”.
I dine kredse på medierne – hvor mange virkelige venner har du? Du ved, som man kan tale rigtig dybt med. Måske ikke se i en årrække, og alligevel er det som om, I sidst så hinanden i går, når I endelig ses. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har voldsomt mange. Jeg kender mange, og mange vil jeg gerne kende mere til, og de venner der er, ønsker jeg også mere tid sammen med – men den pokkers tid… Jeg er sikker på, du også kender det :)
Jeg har travlt i løbet af ugen (og heldigvis for det), så ofte når det er weekend, bliver det hyggetid med min skønne mand og vores dejlige drenge. Altså, hvis jeg ikke lige sidder og redigerer billeder, eller skiver en post til min blog (som nu)…
Fotokonkurrence på Holbæk Bibliotek
For at hjælpe dig til at lave et flot billede, har jeg spurgt en masse kvinder, hvad deres tanker er, omkring temaet “ensomhed”. Du kan læse dem, og lade dig inspirere. Jeg er med i en fantastisk facebook gruppe med kvindelige fotografer. Og nej, jeg kender ikke alle – kun et par stykker af de knap 200 medlemmer, men mange er kommet med input til emnet i fotokonkurrencen, som jeg har skrevet om her.
Ensomhed for mig er: mørke, dystert, alene, indelukkethed. Forstiller mig en model svøbt ind i sig selv alene i mørket. Det var i hvert fald lige hvad der poppede op i mit hoved
Ensomhed ville jeg måske skildre ved at placere en person midt i en sofa, så der er bar plads på begge sider. Og så en kop kaffe eller lign på sofabordet. Så ville jeg tage et billede hvor vedkommende sad og kiggede lidt tomt ud i rummet, altså ingen dynamik i billedet for at skildre ensomheden Lyder spændende, held og lykke med det
Ensomhed: Mørke, smerte, afmagt men også vrede. Hvorfor lige mig? Hvorfor er jeg alene?
En flok unge, som tydeligt hygger sig og har et fællesskab, mens du placerer en i midten af det, som ikke er en del af det – kan gøres med andet end unge.
En der står og kigger ud af vinduet og tydeligt venter på at der skal komme nogen. Eller sidder på plejehjemmet og spejder ned af gangen i håbet om at der kommer en.
Hm… er jeg den eneste, som ikke tolker ordet ensomhed som nødvendigvis noget negativt. Ensomhed for mig er dejligt, når jeg bare kan være mig selv, lade tankerne flyve, finde ro. Det er en vigtig stund for mig. Og jeg tænker heller ikke nødvendigvis i personer…
Jeg har også tænkt tanken med, at det kan være valgt ensomhed. Mange kunstnere vælger jo ensomheden, når der virkelig skal fordybes…
Jeg tænker også på tabte handsker, glemte bamser på loftet osv, men så er man ovre i det triste igen.
Faktisk kan jeg godt li’ at der er i det engelske sprog er to ord for det “solitude” og “loneliness” de har nemlig to forskellige meninger og derfor ved man umiddelbart om det er selvvalgt eller ej, uden at skal træde vande til man er sikker på, om det er godt eller skidt.
Hm… jeg tolker begge ord (alene/ensom), som af samme betydning – at være uden selskab – enten valgt eller frivilligt. Ser også betydningen som i “at man er langt fra andre eller andet” – enten valgt eller frivilligt .. Ensom har måske en mere negativ klang .. men på den anden side .. at være ene om noget .. unika ..?
Min umiddelbare tanke på at skildre ensomhed ( ufrivilligt alene) ville gå på at tage en tur på kirkegården hvor en ældre person i mørkt tøj skulle stå med ansigtet lettere sløret af et tørklæde kiggende på en ny grav med blomster .. Uha svært at beskrive det billede hvad man har for sit indre blik, men håber det giver mening:) kunne evt også være en person siddende alene på en bænk på kirkegården.
En ung pige på en kirkegård der sidder ved en grav. Eller et meget mørkt billede af en gammel dame der sidder i mørke med lys fra vindue i siden, det giver mig den følelse…hun ser ret trist ud…!
Man kan også være ensom selvom man er sammen med andre – det må også kunne fotograferes – en fest hvor alle danser og hygger med smil – og en som kigger blankt på det hele – dét ku du’.
Jeg kan forestille mig et billede af en bordopdækning til to personer. Maden står urørt og lysene er brændt ned i stagerne… Måske er det sidste lys netop gået ud så der er en stribe røg…
En stok eller et par briller efterladt på en bænk i parken, hvor der ellers er mennesketomt. Viser at der har siddet én alene som nu har opgivet. Måske en hat der flyder på vandet i søen…
En stor tak til alle de fantastiske kvinder, der bidrog med deres tanker omkring ordet “ensomhed”. Jeg håber, det giver ekstra stof til jer, der endnu ikke har fundet kameraet frem. I kan stadig nå det, og 1.præmien er et gavekort på 3.000 kr til Hagner Foto i Holbæk