Det flotte hotel ved Holbæk Fjord
Med fantastisk fjordkig ligger Hotel Strandparken svøbt i de store træers dyne lidt uden for centrum. Her er en smuk park, hvor man kan hygge og lege – man kan gå tur langs fjorden ind til Holbæk, eller man kan sidde på terrassen og nyde et glas vin mens man kigger ud over fjorden, der glitrende i solens sidste stråler, viser et flot syn over Tuse Næs på den anden side af fjorden.
Hotellet har fået en ansigtsløftning
Hotel Strandparken, der har eksisteret siden 1899, har gennem tiden fået flere tilbygninger i forhold til starten. Senest har hotellet gennem nyere tid fået en ansigtsløftning med hjælp fra blandt andre det lokale arkitektfirma Kullegaard. De har taget hensyn til det eksisterende design, og formået at løfte det gamle hotel op til nutidig niveau. Her er blevet dejligt lyst og lækkert med indbydende møblement. Det eksisterende træværk fik lov at blive – det er jo en del af hotellets sjæl og flotte arkitektur.
Hotellet er i dag drevet af Rene Tiim, og er en del af Vilcon kæden, der har flere hoteller at byde på.
I efteråret 2015 var jeg en tur indenfor for at lave friske billeder til Hotel Strandparkens markedsføringsmateriale, og her kan du se nogle af billederne. Besøg endelig hotellets egen hjemmeside, hvor du selvfølgelig kan booke plads til overnatning eller i deres selskabslokaler til din fest eller event. De vil sørge godt for dig :)
Billederne du ser her, har været en opgave for Hotel Strandparken. Har du brug for grafisk eller fotografisk assistance, er du velkommen til at kontakte mig her.
Afhængig af opgavens art kan jeg udføre den fra eget studie eller komme til dig. Lad mig endelig høre om din idé :)