Grafisk assistance

Grafisk assistance

Rosendahl Design Group

Siden februar 2006 har jeg været freelance grafiker for Rosendahl Design Group i Hørsholm.

Det, der skulle været et kort vikariat, blev til meget mere

I februar 2006 blev jeg tilknyttet Rosendahl Design Group, dengang Rosendahl, som vikar. De manglede hjælp i deres inhouse grafiske afdeling. Jeg skulle være vikar, indtil de havde fundet den rette person til stillingen, som de søgte besat.

Jeg fik hurtigt mange opgaver i gang i det smukke hvide hus i Hørsholm. Dagene gik hurtigt, og var fyldt med forskellige opgaver. Jeg lavede marketing materialer til butikker, prislister, kataloger, annoncer, interne opgaver og masser af emballage til de mange artikler, som især var Crand Cru serien på daværende tidspunkt.

Da vikariatet var afsluttet, blev jeg tilknyttet som freelance grafiker. Da jeg var rimelig ferm i Illustrator, lavede jeg mange 2D visualiseringer for deres ur afdeling. Jeg arbejdede på PCH uret af Henrik Fisker, MPH uret af Tom Christensen og CW8 uret af Caroline Wozniacki.

Jeg har været med på opstarten og relanceringen af Arne Jacobsen ur serien. Sammen med én af designerne hos Rosendahl sad vi med gamle arbejdstegninger, billeder og urværker, og skulle give de klassiske ure et nyt tidløst liv. Jeg stregede op på mac’en udfra de gamle tegninger, og rentegnede illustrationerne, så de blev klar til tryk. Der er efterfølgende kommet armbåndsure og bordklokker med på banen. Seneste skud er vejrstationerne, som er inspireret af Bankers uret.

Da Rikke og Kasper Salto gik i gang med uret MUW, var jeg med på sidelinjen. Jeg lavede både illustration og meget af billedmaterialet, som blev brugt til postkort, brochurer, annoncer og andet. Urene er lækre modeller, der ligger godt på armen eller kan hænge i en strop fra enten buks eller halsen.

Har du brug for grafisk assistance, er du velkommen til at kontakte mig her.

Jeg er fleksibel og kan arbejde enten fra eget studie eller komme til dig og udføre opgaven ud fra aftalte tider.

Grafisk og fotografisk assistance til rådighed

Bryllupsfotograf

Bryllupsfotograf

At blive jeres bryllupsfotograf er et spørgsmål om tillid!

Når vi elsker en anden, er det smukkeste man kan gøre for hinanden, at være fælles om et JA.

Bryllupsdagen skal være en helt speciel dag. Ofte vælges kjole, ring og fest i god tid, og der vælges kvalitet frem for kvantitet. Man vil jo gerne huske og huskes for den smukkeste bryllupsdag. Glem ikke at bryllupsfotografen også er en investering for årene efter. Det er her jeres minder kan bringes frem, når der er brug for det. At dokumentere én af de vigtigste dage i jeres liv er noget, I investerer i – ikke kun for jer selv, men for jeres børn… og deres børn.

Fotostilen skal matche jeres ønsker

Min fotostil er en kreativ blanding af redaktionel bryllupsfotografering og fine-art fotojournalistik – jeg kalder det “kreativ reportagestil”. Jeg lever mig ind i jeres dag og fanger øjeblikkene, indfanger atmosfæren og de mange følelser, uden at gå glip af de specielle detaljer, der definerer jeres stil.

Min formidling af jeres bryllupsdag er meget mere end de formelle grupper eller specifikke gæstelister. Det er om at fortælle historien om jeres dag, set gennem mine øjne. Jeg vil give jer smukke billeder, der viser atmosfæren og glæden på jeres bryllupsdag, så I kan nyde minderne for altid.

Her vises et udvalg af bryllupsbilleder og måske giver de jer inspiration til den store fest. I er velkommen til at kontakte mig for et uforpligtende møde, hvor vi sammen afstemmer vores forventninger til hinanden. Det vil hurtigt give en fornemmelse af, om vi er et godt match. Se bryllupspriser her

Klik på billederne for at se dem i større størrelse.

Vær sikker på jeres dato!

Book jeres bryllup her, og vær sikker på at datoen er jeres. Når I har udfyldt spørgeskemaet og betalt 30% i depositum, er I sikret datoen.

Familiefotograf

Familiefotograf

Jeg er familiefotograf!

Børn og familier er velkomne hos mig. Uanset alder og hvordan I skal fotograferes – bare det er hyggeligt.

Børn kan både være sjove og meget udfordrende som fotograf. At få kontakten til et genert barn og fastholde øjeblikket, kan være sin sag som familiefotograf og børnefotograf.

Når først de har fået fornemmelsen af, hvor sjovt det kan være og hvor glade familien bliver for et smukt børnefoto, går det oftest som en leg. Som med voksne er det et spørgsmål om at kommunikere. Børn vil gerne tales til i deres højde. Som familiefotograf og børnefotograf er jeg ofte den, der fjoller rundt, men kan bestemt også være alvorlig, hvis det ønskes.

Hvis I mangler smukke børneportrætter og familieportrætter til gave eller væg, har jeg åbent udvalgte tider på både hverdage og i weekender.

Se priser på familiefotografering her
Se priser på børnefotografering her
Se priser på babyfotografering her

Når du har booket en tid til jeres familie fotosession, modtager du en mail med gode råd omkring jeres tøjvalg.
Du kan også læse mere her omkring forberedelser og fif til fotosessionen.

Som jeres nye eller gentagende familiefotograf og børnefotograf glæder jeg mig til at få besøg af jer.

Kig selv med herover og se andre familier og børn. Klik på billederne for at se dem i større størrelse. Jeg glæder mig til at være jeres familiefotograf.

Der er også en deLuxe Familiesession, hvor mor og pigerne kommer tidligere, og bliver fotograferet sammen og hver for sig. Derefter kommer far og drenge, og der tages mange forskellige familiebilleder. SLutteligt er der også tid til lækre par-billeder af far og mor alene, mens børnene hygger i tv-rummet.


Boudoir

Boudoir

Jeg er boudoir fotograf!

En boudoir fotosession kan være en fantastisk selvværdsbooster for enhver kvinde.

Boudoir betød engang et lille fint værelse, hvor husets frue kunne trække sig tilbage og løsne snørelivet, og blot være sig selv.

I dag dækker ordet mere over sanselige billeder, delvist påklædt eller i lingeri. Jeg ynder at finde det feminine i kvinder, så sanseligheden bringes på banen frem for det mere seksuelle. Der hvor mandens sanser bliver pirret, men billederne er dog stadig så fine, at de kan tåle at blive vist frem for andre.

Nogle ønsker at overraske brudgommen med en smuk æske, fyldt med dejlige billeder af hans brud. Andre gør det for deres egen skyld, fordi de lige har nået en milepæl i deres liv. Andre fordi de føler deres krop er på sit ypperste. Grunden til at få lavet boudoir billeder er mange. Uanset vil jeg med glæde give dig tillid og tryghed, til at du får de smukkeste billeder af dig.

En boudoir fotosession kan sagtens være en gave til dig selv

En boudoir fotosession kan være en hyldest til dig ud fra dit sted i livet lige nu. Det er helt ok at tænke på sig selv – at være tilstede i sin krop i den form, den har lige nu. Du kan elske den eller hade den. Er det sidstnævnte, kan det faktisk være en måde at finde en tilfredshed over sin krops form, at få taget boudoir billeder. Du vil helt sikkert blive positiv overrasket over at se dig selv på billederne, som jo er taget på en helt anden måde, end når du kigger på dig selv i spejlet. Det er en god gave at give dig selv.

Når du har booket en tid, kan du læse mere her omkring forberedelser til din fotosession.

Når det er blevet tid, hjælpes vi ad med at vælge tøj, ud fra det du har medbragt. Jeg poserer dig, når håret og makeuppen har fået et lille pift. Vi griner og hygger, når den første nervøse stemning har lagt sig. Jeg fotograferer dig, og du ser bagpå mit kamera, at du er smukkere, end du selv går og tror.

Kig selv med herover og bliv overbevist. Klik på billederne for at se dem i større størrelse. Jeg glæder mig til at være din kvindefotograf. Ønsker du portræt billeder, kan galleriet ses her.

Glem ikke at du har mulighed for at gøre din veninde eller kæreste glad! Book en deLuxe fotosession og invitér hende/ham med til samme pris :)

Forkæl dig selv med en feminin fotosession hos din kvindefotograf

Her kan du se de ledige tider til din feminine fotosession. Jeg glæder mig til at fotografere dig. Jeg vil guide dig igennem op til 2 timer, hvor vi sammen laver de smukkeste og mest sanselige billeder, så du viser din kvindelighed på den mest feminine måde.

Kvindefotograf

Kvindefotograf

Jeg er kvindefotograf!

Der er ingen tvivl i mit hjerte. Jeg vild med den udvikling der sker med kvinden, når hun kommer til sin fotosession.

Jeg er tyk – jeg er grim – numsen er for stor – mine lår er for brede – mine arme hænger og slasker …

Du kan sikkert finde på mange flere selv. Mange kvinder lader sig ikke fotografere, fordi de mener, de ikke er fotogene. Som kvindefotograf hører jeg den tit, og jeg skal da være ærlig og sige, at sådan har jeg da også selv haft det. Så er jeg da rigtig glad for at de har tillid til mig. De kan jo heller ikke se dem selv, på den måde jeg gør.

Jeg gør meget ud af at posere dig på den helt rigtige måde, så vi skjuler dine svagheder og fremhæver dine stærke sider. Man kan meget i Photoshop i dag, ja – men det bedste er altså at lave det rigtigt fra starten. Så kan du også genkende dig selv på billederne.

Et flot portræt er altså vigtigt at få lavet

Uanset alder og hvad du selv tænker om dit udseende, er der altid nogen, som elsker dig, der vil blive utrolig glad for et smukt portræt af dig. Hvert år ændrer man sig en lille smule. Som kvinde kan det være en dejlig måde at være i balance med sig selv, give slip på de grimme stemmer i hovedet, lære at elske sig selv og følge sit liv gennem portrætterne.

Når du har booket en tid, kan du læse mere her omkring forberedelser til din fotosession.

Når det er blevet tid, hjælpes vi ad med at vælge tøj, ud fra det du har medbragt. Jeg poserer dig, når håret og makeuppen har fået et lille pift. Vi griner og hygger, når den første nervøse stemning har lagt sig. Jeg fotograferer dig, og du ser bagpå mit kamera, at du er smukkere, end du selv går og tror.

Kig selv med herover og bliv overbevist. Klik på billederne for at se dem i større størrelse. Jeg glæder mig til at være din kvindefotograf. Ønsker du boudoir billeder, kan galleriet ses her.

Glem ikke at du har mulighed for at gøre din veninde eller kæreste glad! Book en deLuxe fotosession og invitér hende/ham med til samme pris :)

Forkæl dig selv med en feminin fotosession hos din kvindefotograf

Her kan du se de ledige tider til din feminine fotosession. Jeg glæder mig til at fotografere dig. Jeg vil guide dig igennem op til 2 timer, hvor vi sammen laver de smukkeste og mest sanselige billeder, så du viser din kvindelighed på den mest feminine måde.