Qualified Master

Qualified Master

Den 20. marts 2017 blev jeg kvalificeret til min nye titel som en Qualified Master fotograf.

Jeg er vildt glad og stolt. OG træt :) Igennem 8 måneder har jeg arbejdet på at få denne titel, så det er fantastisk at det endelig lykkedes. Det har været et hårdt og, i slutningen under fotografering og redigering, meget intenst projekt, og titlen fra dff/dansk fotografisk forening betyder, at jeg har bevist, at jeg kan mestre følgende:

Qualified Master fotografer har bevist deres dybtgående tekniske såvel som kreative fortolkning af portræt-, bryllups-, mode-, reklamefotografering el. andet gennem præsentation af 20 billeder, der alle viser fuldstændig teknisk kontrol over mediet svarende til det valgte emne og den ønskede virkning.

Billederne skal have en ensartet høj standard, virke enkeltvis såvel som værende en samlet helhed. Billederne skal udtrykke en bevidst valgt personlig stil.

Det forventes, at præsentationen af billederne er af høj standard. Internationalt svarer Qualified Master graden til f.eks. Associate hos Society of Wedding & Portrait Photographers, Master Photographers Association, Royal Photographic Society eller til FEP’s Qualified European Photographer (QEP) etc.

Mit tema var: Mit andet jeg – Alter Ego. Jeg vil vise, at vi alle besidder roller, som vi kan leve os ind i. Der, hvor vi er glade, passionerede og glemmer hverdagen for en stund. Der, hvor vi lægger den daglige maske fra os, og kan nyde den rolle – det andet jeg og ego – som vi selv har valgt at have i vores liv.

Dommerne var Jørgen Brandt, Jepser Iversen, Ib Westersøe og Søren Riis. Min mentor var Martin Grahame-Dunn fra UK.

Jeg vil gerne vise billederne her, så du også kan se, hvad jeg har lavet. Jeg skylder en stor tak til alle mine modeller, som medbragte meget af de forskellige rekvisitter, der er på portrætterne.

Hjælp til eget fotoprojekt Qualified Master (QM)

Hjælp til eget fotoprojekt Qualified Master (QM)

KVINDER OG MÆND, MED ET ANDET JEG, SØGES TIL FOTOPROJEKT I STUDIE I HOLBÆK

Ansøgningsfrist som model til fotoprojektet er forlænget til 3.1.17.

Som endnu et led i at blive en bedre portrætfotograf, er jeg ved at tage en Qualified Master gennem Dansk Fotografisk Forening (dff). Derfor søger jeg 30 kvinder og mænd over 18 år, der vil give mig 1-2 timer af din tid. Til gengæld får du 1-2 smukt redigerede portrætter af dig selv, afhængig af hvor mange poseringer, jeg sætter dig i.

Er du en person, der har et andet jeg på forskellige tidspunkter i din dagligdag, der involverer en transformation i uniform/kostume/dragt/maske/makeup eller noget andet, vil jeg gerne høre fra dig. Du kan eksempelvis være lærer om dagen og brandmand i fritiden; på kontor om dagen og bakkesangerinde i fritiden; direktøren, der er landmand i fritiden; sygeplejerske vs. jæger, rollespiller, skorstensfejer, mavedanser, bagermester, slagtersvend, mekaniker osv. Mere eller mindre eksotiske jeg’er må også byde ind. Bare du er passioneret!

Du skal være afklaret med, at du ikke vil kunne være anonym. Dit portræt kan blive offentliggjort, udstillet og brugt til markedsføring eller i konkurrencesammenhæng. Det vil ikke blive solgt videre til andre.

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Kopiér nedenstående tekst og send den sammen med dine billeder til projekt@lailaversemann.com
Det er vigtigt, at der svares grundigt på alle spørgsmålene.



Fotoprojekt – Qualified Master

Ved at udfylde punkterne, giver du accept til, at dit portræt kan blive offentliggjort, udstillet og brugt til markedsføring eller i konkurrencesammenhæng. Ansøgningen sammen med 2 billeder (et vellignende ansigtsbillede uden makeup/uniform/kostume samt et billede af dit outfit, du vil vælge at have på), skal udfyldes, hvor du fortæller:

  1. Om dig selv
  2. Hvad er din alder. Du skal være over 18 år.
  3. Hvad/hvem er dit andet jeg/rolle?
  4. Hvorfor valgte du lige det?
  5. Beskriv følelsen du har, når du er dit andet jeg, og hvad det giver dig og evt. andre.
  6. Hvilket tidspunkt passer en fotografering bedst for dig?
  7. Hvilken uge er bedst for dig, fra uge 2 til uge 9?
  8. På hvilken platform så du info om projektet? Facebook, Instagram, hjemmesiden eller fra en ven.
  9. Husk ansigtsbillede uden makeup/uniform/kostume.
  10. Husk et billede af det outfit, du vælger at have på.

Send sammen med dine billeder til projekt@lailaversemann.com

Ansøgningsfrist som model til fotoprojektet er 3.1.17.

Alle vil få svar senest 6.1.17, om du er med eller ej.

De bedste hilsener,
Laila Versemann

En morgen uden makeup

Shit, siger jeg bare… I går, da jeg mødte ind i studiet, følte jeg mig nøgen… Aj, altså ikke som uden tøj, men uden makeup.

Laila-førDet er helt vildt, hvor meget af ens personlighed, der er vokset sammen med brugen af makeup. I hvert fald hos mig… Jeg tog den nærmeste parkeringsplads i Ahlgade i forhold til studiet (og har så fået en p-bøde, fordi jeg glemte at jeg havde parkeret der…!!!), nærmest sneg mig hen til min dør, og takkede for at det blæste, så håret fløj hen foran mit ansigt.

Jeg kom indenfor, og da jeg havde tid ved Gry hos Noblesse Spa kl. 9, havde jeg lidt travlt… Lige inden, jeg skulle være hos min kære nabo her i baggården, tænkte jeg, at jeg ville tage et “før”-billede.

Tak spids, hvor ser jeg (og følte mig) elendig ud… Vil faktisk sige, at det er heeelt fint med mig, at jeg ikke lige nåede at udregne fokus på billedet og alt muligt, før jeg skulle have makeup på. Det er lidt skørt, hvor meget i hvert fald jeg ikke er god til at se mig selv retvendt. Alt sidder jo helt anderledes, end man er vant til fra spejlbilledet, som man oftest har slået sig til tåls med :)

Jeg valgte en dags-makeup for at se, hvordan den ville tage sig ud foran kameraet. Gry hos Noblesse Spa tog glad imod mig, og begyndte med foundation og dernæst en lækker pudder, der føltes som fløjl. Derefter lagde hun lys pink og blå skygge på øjenene og en streg. Sluttelig mascara og en flot lipgloss. Hvor er det en lækker fornemmelse at være i hænder, der ved hvad der skal gøres, for at få mig til at føle mig godt tilpas.

Da hun var færdig, så jeg resultatet, og jeg synes det er vild flot, det hun tryllede frem på 15-20 minutter. På de efterfølgende billeder kan du se, hvor stor forskel det gør – også for mig personligt, at der er flot makeup, lyset ligger korrekt og man føler sig sprudlende indeni.

Laila Versemann Photography_migselv_0002

Jeg kan stærkt anbefale, at få lagt en flot makeup før din fotosession. Det vil automatisk give dig et større velvære, når du står foran kameraet, for du ved jo, at du ligner en smuk diva, og det vil give dig et boost i sig selv. Faktisk er jeg lige ved at have en super skøn aftale på plads omkring makeup til dig, når du skal fotograferes. Mere om det, når det hele er faldet på plads. Den flotte perlekæde har jeg forresten fået i gave, og den er fra Christensen Denmark her i Holbæk.

Laila Versemann Photography_migselv_0001

Makeuppen holdt faktisk hele dagen, og nu er ansigtet rent igen, klar til en ny dag i morgen.

Med makeup ;)

Kram fra Laila

Note: Husk også at læse om de andre tips og tricks før din fotosession her.

Rikke og Sofies fotosession

Rikke og Sofies fotosession

Fotosession med mor og datter

For noget tid siden kom Rikke og Sofie forbi til en fotosession. Jeg kender dem i forvejen, da jeg var Sofies konfirmationsfotograf tilbage i maj måned 2014.

Rikke og Sofie er mor og datter, og jeg havde glædet mig til at fotografere dem igen i andre omgivelser.

Som jeg altid gør, gennemgik vi tøjet, de havde med, før makeuppen blev lagt. De havde valgt at få lagt en smuk makeup i forbindelse med sessionen, og der blev fotograferet en masse. Begge var de rigtig gode til at posere, så det gik bare derudaf. Vi havde små pauser ind imellem de skiftedes til at stå foran kameraet, og der blev lavet enkeltvis og fælles portrætter af dem.

Jeg lægger nogle af deres valgte portrætter her, så du også kan nyde dem.

Laila Versemann Photography-rikke-sofie_0003 Laila Versemann Photography-rikke-sofie_0006 Laila Versemann Photography-rikke-sofie_0005Laila Versemann Photography-rikke-sofie_0002Laila Versemann Photography-rikke-sofie_0004 Laila Versemann Photography-rikke-sofie_0001

Portrætfotograf på stranden

Portrætfotograf på stranden

Når en portrætfotograf får kontakt med en stærk kvinde…

Når man udfordres som portrætfotograf, er det nogen gange at kaste sig ud på dybt vand. Sådan var det en tidlig morgen, hvor jeg skulle fotografere Lone Eriksen fra primaliva.dk. Når jeg skriver tidlig, så taler vi om 04.30 en juli morgen. Kender man mig, ved man at jeg bestemt ikke er A-menneske. Jeg tog udfordringen og det er jeg rigtig glad for. Lone ønskede nye portrætfotos, som kunne bruges både privat og som pressefotos.

Lone bliver fotograferet foran et stort væltet træ

The Black Dress by Elefteria

Lone har en virkelig smuk sort kjole, som er skræddersyet til hende af Elefteria, som designer smukke kjoler. Lones kjole sidder helt perfekt og den kan bruges både til selskaber og mere erhvervsrelaterede begivenheder. Når man kender Lone, ved man at hun er begejstret, når man kan mixe sin garderobe på den nemmeste måde – det er også mere økonomisk, og det er noget Lone kan fortælle mere om på primaliva.dk.

Lone er ved stranden med portrætfotografen

Solopgang og stiletter

Jeg mødtes med Lone ved Sejerøbugten, ved Høve skov. Her vidste jeg at vi kunne finde omgivelser, der passede til Lones tanker og idéer for hendes portrætfotos. Der var mange flotte muligheder, og vi faldt begge for det store væltede træ, og inden solopgangen omkring kl. 05.10 hoppede Lone i stiletterne, og vi fik de første billeder i hus. Solen stod op og vi fik forskellige opstillinger ved strandkanten – uden stiletterne :)

Det er nok én af de få gange, jeg endnu har været bestilt som portrætfotograf udenfor, men forhåbentlig ikke sidste gang. Det var sjovt og udfordrende at skulle arbejde med det tidspres, at solen hurtigt stod højere på himlen.

Mangler du en dag en portrætfotograf, og tænker på mig, kan du læse Lones oplevelse på den anden side af kameraet her på hendes blog.

Lone i sin flotte kjole

Lone og primaliva.dk

Lone hjælper med at styre økonomien på plads. Hun er ikke som økonomiske rådgivere er flest. Hun står ikke med en løftet pegefinger, men kigger meget på personerne omkring økonomien, og arbejder med at ændre ad denne vej for at nå de økonomiske ønsker og det liv, personen gerne vil have. Hvis ikke selve mennesket er med, er det svært at ændre på økonomien. Med Lones hjælp bliver det nemmere at finde ud af, hvad man kan få ud af pengene i stedet for at lægge bånd på. Dette er dog mine ord, læs endelig mere på hendes egen side primaliva.dk.