Mettes generationsbilleder
For mig er generationsbilleder vigtige. Vi har kun hinanden til låns gennem en tid. Ingen af os ved, hvor lang tiden er. Mette fik lavet generationsbilleder med sin datter og sin mor. Hun beskriver lige præcis det, jeg håber på at alle oplever, når de bliver fotograferet hos mig.
Som barn elskede jeg at bladre i min mors gamle fotoalbums. Side efter side med skønne billeder af mine oldeforældre, bedsteforældre, onkler og mostre. Alle i deres pæneste tøj hos fotografen, som de kun besøgte få gange i deres liv. Jo flere år, der gik, jo mere betød disse billeder noget for min mor- og for mig. For de var en del af den historie, som jeg selv kom fra.
De seneste år har vist mig, at vi skal sætte pris på dem vi har, mens vi har dem. At vi skal blive bedre til at fastholde minderne, så vi kan glædes over dem igen og igen. Derfor har det længe været et stort ønske for mig at kunne tilføje endnu et foto til albummet. Et med de to kvinder, der står mig allernærmest: min 17-årige datter, og min mor, der lige er fyldt 60 år, og selvfølgelig mig selv, der er lige midt i mellem. Vi er alle tre tæt knyttede, og jeg drømte om billeder, der virkelig viste den kærlighed, der er i mellem os og som samtidigt viste, hvem vi var.
Heldigvis var Laila lige den fotograf, der kunne hjælpe med at få mit ønske opfyldt.
Allerede inden vi trådte ind i hendes hyggelige studie i Holbæk, følte vi os velkomne. Vi havde på forhånd talt om tøj og farver, og Laila var meget behjælpelig i at vejlede til det helt rigtige look. Vi kom en lørdag formiddag og blev mødt af en åben dør og allerede i entreen spredte hyggen sig. Smukt og hyggeligt indrettet allerede i entreen, væggene dekoreret med billeder, der viste hvor alsidig en fotograf Laila er.
Mens hun satte udstyr op i det studiet, hyggesnakkede vi og fik serveret kaffe og frugt i de bløde stole. Vi var alle tre spændte og lidt nervøse, men Lailas varme og åbne væsen fik os til at slappe helt af.
Da det blev til at stille os foran kameraet guidede hun os med ro og sikkerhed og humor, så vi fik vist de allerbedste sider af os selv. Hun var i stand til at frembringe ægte smil og poserede os på en måde, så den kærlighed der er i mellem os kom frem på den smukkeste måde, samtidigt med, at vi alle kom til at se bedre ud end nogensinde før.Hun vidste præcis hvad hun gjorde og det gjorde, at vi følte os helt trygge i Lailas hænder. Der blev grinet meget, snakket meget og knipset meget – det var så sjovt og hyggeligt og vi nød hvert minut!
De færdige billeder bragte virkelig tårerne frem. Vi var blæst helt bagover over det skønne billeder, hun havde taget. Hun havde virkeligt set os og fanget os så smukt.
Nu har vi billeder til vores familiealbum og til væggen. Billeder, som vi – og vores børn – vil skatte resten af livet.
Tak til Laila for en fantastisk oplevelse med varme, nærvær, ro og hygge – en oplevelse, som vi altid vil bære med os.
Mette Laurent Sadic
Generationsbilleder er noget af det, der står mit hjerte nært. Derfor var jeg også rigtig glad, at de valgte mig til deres portrætserie.
Rebekka er datter af Mette, som er datter af Anette :) De kom i studiet en lørdag formiddag. Vi havde inden da gennemgået tøjstil og farvesammensætninger, da de gerne ville ende ud med generationsbillederne i farve. De kom og var i fantastisk humør, og helt med på at disse billeder skulle vise dem på smukkeste vis samt deres kærlighed til hinanden. Det blev en stor succes, og billederne taler vist for sig selv.
Jeg poserede dem i gruppe sammen alle tre. De var så smukke og glade, og jeg kunne føle det bånd, der er imellem dem. Det er SÅ fantastisk. Jeg lavede Mor-Datter portrætter af dem og selvfølgelig også enkeltvis. Vi havde en skøn session, og jeg er rigtig glad for tilbagemeldingen fra Mette, som har skrevet den skønne tilbagemelding over billederne.
Måske kunne det være en god gave idé til din familie :)
Det er helt vildt, hvor meget af ens personlighed, der er vokset sammen med brugen af makeup. I hvert fald hos mig… Jeg tog den nærmeste parkeringsplads i Ahlgade i forhold til studiet (og har så fået en p-bøde, fordi jeg glemte at jeg havde parkeret der…!!!), nærmest sneg mig hen til min dør, og takkede for at det blæste, så håret fløj hen foran mit ansigt.
